Jo ældre man bliver, desto sværere har den moderne teknik ved at lystre én.
Og det kan på ingen måde være et spørgsmål om, at man selv er ved at falde af på den.
Tværtimod rummer nogle tekniske påfund muligheder, som det kan være umådeligt svært at gennemskue det fornuftige i.
Igen og igen må man spørge sig selv: "Hvorfor gør det nu det? Og hvorfor er det hele taget muligt, at den kan opføre sig sådan?".
Man kommer til at strejfe en knap i forbifarten - og pludselig har teksten, som man er i gang med, ændret sig på afgørende punkter. Til glæde for hvem?
For mange særheder
Hertil kommer nedslidningen. Altså af teknik.
Mit første tv-apparat i egen bolig var i min besiddelse i ikke færre end 26 år.
Til sidst havde det dog tillagt sig så mange særheder, at det kun opførte sig eksemplarisk, når det befandt reparatøren.
Han tændte det som det første, han gjorde, når han mødte om morgenen, og kunne konstatere, at det fungerede upåklageligt - og slukkede det som det sidste, inden han gik hjem.
Hjemme hos mig havde det fået for vane at skulle tændes og slukkes en halv snes gange hurtigt efter hinanden, før det forstod, hvad der skulle foregå.
Men altså ikke hos reparatøren. Mystisk.
Til sidst kun til dvd
Til sidst måtte det forlade hjemmet (solgt til en samler).
Det næste tv havde jeg i en halv snes år - så stod selve tv-delen af, og til sidst var det kun muligt at bruge det til at se film og serier på dvd på det.
Man slap selvfølgelig for meget, men alligevel...
Det nyeste holdt i bare et halvt år - så forsvandt billedet pludselig en aften. Uvist af hvilken grund.
Det næste må da blive et éngangs-"brug og smid væk"-tv...
