Der var engang en bjørn, der ville gøre det så godt for sin sovende herre. 

Derfor kastede bjørnen en sten på herrens hoved i et forsøg på at skræmme en flue væk - med det resultat, at bjørnen kom til at knuse mandens pande. Altså et godt indfald, der fik et særdeles dårligt udfald.

Sådan er handlingen i meget grove træk i en af den franske forfatter Jean de la Fontaines mange fabler - og denne fabel lever videre i udtrykket bjørnetjeneste. Eller gør den?

Ifølge Den Danske Ordbog (ordnet.dk/ddo) betyder bjørnetjeneste "handling, som er velment, men som gør mere skade end gavn".

Men siden 1988 har bjørnetjeneste også været kendt som "handling, som er til stor hjælp for nogen; stor tjeneste" - dog med tilføjelsen "denne brug regnes af mange for ukorrekt".

Mere eller mindre end andre

Bjørnetjeneste er blot et af mange eksempler på såkaldte pendulord, altså "ord, der har to modsatte betydninger, typisk således, at en ny betydning udvikles af yngre sprogbrugere og regnes for ukorrekt af de (ældre) sprogbrugere, der kun kender den oprindelige betydning", som det bliver forklaret i ordbogen.

I "Ord for ord for ord" - andet bind i bogserien "Dansk Sproghistorie" - findes et væld af eksempler på ord, der har ændret betydning.

Det drejer sig blandt andet om forfordele.

Oprindeligt har det betydet "give nogen mindre end andre eller mindre end vedkommende har krav på: behandle nogen dårligere end andre" - men den nye betydning peger i stik modsat retning: "give nogen mere end andre eller mere end vedkommende har krav, behandle nogen bedre end andre".

Denne nye betydning bliver især brugt af unge og yngre og "regnes af mange for ukorrekt".

Godt, imødegå, lapset

Selv et lille ord som "godt" er vi blevet uenige om.

For nogle er "godt" det samme som "lidt mere end", for andre er "lidt mindre end" - derfor giver det ingen mening at mødes med nogen "klokken godt 12".

"Imødegå" har også oprindeligt betydet "søge at hindre" eller "gøre indvendinger imod - for eksempel en påstand, en kritik eller et forslag".

Men den nye betydning af "imødegå" er blevet "være villig til at gå ind på", så "imødegå" strengt taget er endt med at betyde det samme som "imødekomme".

"Lapset" var også før i tiden det samme som "overdrevent elegant og moderne klædt" - nu betyder lapset for mange (især unge) "lurvet eller sjusket klædt".

Og "lemfældig" betød før i tiden "ikke særlig streng eller hård; mild, lempelig" - i dag er ordet blevet det samme som "ikke omhyggelig nok, skødesløs, sjusket".

Vittig og slibrig

Ifølge "Yngre nydansk" - et af kapitlerne i "Ord for ord for ord" - har en lang række ord ændret sig markant siden 1700.

Oprindeligt har et ord som "from" været det samme som "gudfrygtig, inderligt troende" - det har siden ændret betydning til "retskaffen" og senest "føjelig, blid".

Engang kunne "afhandling" være det samme som "forhandling, drøftelse" - i vore dage er afhandling udelukkende "mindre skrift, som behandler et emne videnskabeligt".

Sidst i 1700-tallet blev "forloren" opfattet som "uægte, kunstig" ved siden af grundbetydningen "tabt. mistet", uden tvivl kraftigt inspireret af tysk - en overgang har det også betydet det samme som "skjult, hemmelig", men det er gået tabt i sproget.

I sin tid har "vittig" fungeret som et andet ord for "intelligent, begavet, dygtig, kultiveret" - men det har ændret sig til at betyde "morsom, spirituel".

Omkring 1800 har et ord som "slibrig" ændret betydning fra det oprindelige "vanskelig" - til det nuværende "frivol, sjofel".

Rar, kræsen, lækker

"Rar" har før i tiden betyder "sjælden" eller "attråværdig" - og her må inspirationen have været det engelske rare - men i dag betyder det jo "behagelig, tiltalende".

I ældre sprog har det været meget almindeligt at skrive "kræsen", når man har ment lækker.

Hos Ludvig Holberg hedder det "Nu er han syg af sult, nu udaf kræsen Mad".

Til gengæld har "lækker" omvendt været det samme som kræsen.

Hos H.P. Pflug har det heddet: "Den Ost, som kaldiz Parmesan er en lekkre Folk meget afholden".

Derfor kan kræsne mennesker i dag holde af lækker mad - hvor lækre mennesker før i tiden kunne holde af kræsen mad.

Mistænkelig og flov

Vore dages særligt aktive sprogbrugere kritiserer ofte folk, der bruger "mistænkelig", når de egentlig mener "mistænksom" - og i ordbogen bliver det da også nævnt, at "denne brug regnes af mange for ukorrekt".

På dadelfrit moderne dansk bør "mistænkelig" kun betyde "suspekt".

Ser man imidlertid historisk på sagen, er det dog noget forholdsvis nyt, at betydningen "mistænksom" skulle være mistænkelig.

Den har nemlig i sin tid været brugt af guldrandede klassikere som Holberg, Johs. Ewald, Oehlenschläger, Grundtvig, Blicher, Heiberg, Kierkegaard og helt op til Schandorph i 1880.

"Flov" er et af de steder, hvor sproget har ændret sig markant.

I dag betyder det først og fremmest "skamfuld, pinlig", mens det før i tiden har betydet "mat, sløj, kraftløs".

Derfor kan det forvirre vore dages læsere at se eksempel Søren Kierkegaard sætte gåseøjne med distancerende betydning om ordet, når han bruger det i den betydningen, vi har i dag, "skamfuld, pinlig".

For det betyder det jo i vore dage - i en sådan grad, at det for mange har smittet af på udtrykket "stå med en flov (altså egentlig fad) smag i munden".

Overvægtig og æde

"Overvægtig" betyder i vore dage slet og ret "korpulent, tyk", og synonymer som "overlegen, overmægtig" er næsten forsvundet af sproget i løbet af de seneste 40-50 år, som det har taget "overvægtig" at udvikle sig, vinde udbredelse og få monopol på betydningen "fed".

"Overvægtig" har ikke optrådt i ordbogen med betydningen "overlegen, overmægtig" siden 1930.

I dag har "liderlig" noget tabuiseret over for - førhen har det været et andet ord for "dårlig". I en tekst fra 1731 kan man læse, at "mange male ilde, efterdi de samme bruge liderligt Blek".

Indtil et godt stykke ind i 1900-tallet forbandt man ikke nødvendigvis "vellyst" med noget seksuelt.

Verbet "æde" om mennesker har man kunnet bruge stilistisk neutralt ind i 1800-tallet - herefter er man i stadig højere grad komme i tanker om, at æde er noget, som kun dyr gør, og som mennesker gør, når de spiser grimt.

Op til 1800-tallet betød "kopulere" det samme som "gifte sig"  - derfor kan det overraske og forvirre vore dages læsere at se en optegnelse fra 1794, hvor det hedder om to navngivne personer, at de "copulerede i Helliggeites Kirke". I dag har "kopulere" udelukkende "parre sig; at have samleje", og denne betydning er næppe ældre end cirka 1950. Til gengæld er det så blevet enerådende.

Fra plus til minus

Ifølge kapitlet "Yngre nydansk" har et ord som "nedladende" gennemgået en udvikling, der afspejler intet mindre end  et helt mentalitetshistorisk skred.

Indtil for ret nyligt var ordet udelukkende positivt ladet med synonymer som "mild, nådig", men også med nutidens skepsis over for autoriteter er bibetydningen "på en måde, hvorpå den overordnede lader sig overlegenhed skinne igennem" blevet den dominerende, så plus er endt med at blive til minus.

"Nedladende" har vist først efter 1950 fået ækvivalenter (altså noget med samme værdi, størrelse eller funktion) som "overlegen", "arrogant" eller "overbærende" - det sidste synonym bliver især brugt yngre med påvirkning fra engelsk, "overbearing".

Udover ordforråd rummer andet bind i serien "Dansk Sproghistorie" artikller om ortografi, tegnsætning og udtale.

"Dansk Sproghistorie 2: Ord for ord for ord". 508 sider. Udgivet af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og Aarhus Universitetsforlag. Serien består af seks bind.