Vi lever som bekendt i et samfund, hvor vi skal vurdere hele tiden.
Hvordan var det for dig?
På vej ud af en butik bliver man ofte bedt om at trykke på en af fem knapper. Straks efter bliver man spurgt, hvilken medarbejder der i særlig grad måtte have fortjent netop det tryk på netop den knap.
Og hvem var det egentlig?
Hmmm, husker det ikke så nøje, så ofte bliver ved det ene tryk.
Vi kunder forventes at reagere, men læg mærke til, at det sker inden for stadig snævrere rammer.
For nylig modtog jeg endnu en af disse mailbeskeder, hvor jeg blev bedt om at vurdere en vare, som jeg havde bestilt.
Jeg måtte betvinge alt i mig for ikke at sende et spydigt svar om, at det havde været en udpræget fordel først at modtage varen.
For en vare, som endnu ikke er nået frem, hvor mange stjerner skal sådan en slambert have?
Pludselig gik det op for mig, at der var gået næsten en måned, siden jeg havde afgivet ordren.
De første næsten 14 dage var forvitret bort for selskabet, som var ude af stand til at finde en af de bestilte varer på lageret.
De må jo have ledt det hele igennem.
Men beskeden - og forløbet, som kom frem ved gennemgangen af, hvad forsendelsen havde været igennem af stop undervejs fra sælger til køber - gjorde det klart for, at man faktisk slet ikke kunne henvende sig til selve firmaet. Kun det under- eller side-firma, der tog sig af at hente anmeldelser og stjerner hjem.
En direkte mailforbindelse - endsige et telefonnummer - til selve butikken, der stod for salget, lod sig ikke opspore.
Så kan det næsten ikke siges tydeligere: "Don't call us - we'll call you".
Kommunikation går kun én vej i det sært ansigtsløse samfund, og det bliver helt sikkert kun værre med kunstig intelligens.
Farvel til de sidste rester af kundekontakt med et rigtigt, levende menneske.
