Her er tre sætninger. Find tre fejl:
”Vi ekspedere kun én kunde ad gangen”.
”Luk venligst døren - ellers bygger svalerne redder”.
”Her vil vi løbende ligge billeder ud”.
Man ekspederer naturligvis med r til sidst.
Svalerne bygger reder med ét d.
Og man ligger ikke billeder, man lægger dem op.
Stavefejl findes over alt, og det er af mange grunde blevet værre.
Det fremgår af artiklen ”Om analyse af stavefejl. Årsager, korrespondensregler og udtalevariation”, skrevet af lektorerne Holger Juul og Jan Heegård Petersen i tidsskriften ”Nys, Nydanske Sprogstudier”.
Vurdere eller vudere
Én af mange grunde til de mange stavefejl er, at mange skriver ordene, sådan som de hører sig selv og andre udtale dem - og i nogle tilfælde har udtalen af bestemte ord ændret sig.
Derfor kan mange ikke længe greje, om det hedder vurdere eller vudere - fordi man så godt som aldrig kan høre det første r i ordet.
Derfor skriver de vudere - selv om det hedder vurdere.
I det hele taget lever bogstavet r en farlig tilværelse.
I dag kan det være vanskeligt at høre forskel på udtalen af ord som klatre og klatter - og på fætre og fætter.
Især blandt unge er e’et gledet ud af nogle ord - ingen udtaler alle bogstaver i et ord som cykel, og derfor staver især mange unge ordet cykl. For det er jo sådan, ordet udtales.
Man kan heller ikke umiddelbart høre på ordet vissen, at det skal staves sådan - man udtaler det visn og skriver det derfor sådan (men visn er jo bydeform af at visne).
Nejet eller narret
Mens voksne/modne/ældre godt kan skelne mellem væde (fugte) og vædde (og indgå væddemål), glipper det oftere blandt unge.
Det samme gør sig gældende for forskellen på bure (til at holde dyr i) og burre (plante).
Det er også først og fremmest unge, der har størst vanskeligheder med at skelne mellem et par ord som sorg og sov. Man kan ikke høre forskel.
Før i tiden har man nok gjort sig mere umage med at udtale ordene, så man kunne høre forskel på dem.
Men for den, der skal sidde og stave sig igennem en tekst, er det ikke nemt, når der i vore dage er større sammenfald end tidligere mellem nejet og narret, mellem ejet, ejet og arret, mellem narre og bare, mellem dier, diger og dirre, mellem hære og herre, mellem redde og rede, mellem hedde og hede og mellem geder og gedder.
Forum og durum
Undervejs bliver Jørn Lund - tidligere formand for Dansk Sprognævn - citeret for at have skrevet, at ”af nyere, men ikke ny dato er det forhold, at der svarende til skriftens skelnen mellem -er og -re efter vokal ikke altid hos yngre er nogen udtalemæssig distinktion”.
For mange er der ikke nogen som helst forskel på, om de siger tuer eller ture, kure eller kuer.
Man kan godt høre r’et i et ord som forum - men det kniber mere i et andet ord som durum.
Bræt eller brat
En meget kraftig påvirkning fra københavnsk udtale af ordene har slidt mange af dem ned, så æ’er er forsvundet.
Hvis man udtaler bræt som brat, hvordan kan man så tro andet, end at et stykke træ er et brat?
En del udtaler også sygdommen kræft med a - kraft!
Især voksne/modne/ældre holder fast i æ-lyden - så hos nogle af dem kan man godt høre forskellen på kære og kager, ligesom man kan høre forskel på ære og aer.
For nogle er u’et også i nogle tilfælde blevet til et o - nogle udtaler derfor rude som rode. Og russer som rosser.
Og af egen erfaring ved denne skribent, at det hos unge kan være svært at høre, om de siger bror eller bruger - det sidste ord bliver hos mange nærmest til brooer.
Blandt de unge vokser det også frem, at det bliver stadig vanskeligere at høre forskel på penne og pinde. Og på vende og vinde.
Købmand og snedker
Men kan vi selv gøre noget for at gøre det lettere at stave med færre fejl?
”For det første kan man mindske afstanden mellem udtale og stavemåder - enten ved at tale mere bogstavnært eller ved at tilpasse retskrivingen til moderne udtale”, påpeger Holger Juul og Jan Hegård Petersen, som dog mener, at den første løsning forekommer at være et tvivlsomt projekt.
”Men historisk er der mange eksempler på, at læseudtaler er blevet normen”.
De peger på visse tendenser i den retning, hvor det eksempelvis er blevet meget almindeligt at udtale b’et i købmand og d’et i snedker - det har været meget udbredt at sige kø’mand og sne’ker.
Ændringer i skriftsproget, så det minder mere om talesproget, er meget få og små - for eksempel kunne man førhen kun skrive linie og tredie med i, men i dag er det tilladt med j. Linje og tredje.
”Man bør efter vores opfattelse fortsat overveje, om man kan spare skoleelever og andre sprogbrugere for besvær ved at gennemføre mere gennemgribende reformer, for eksempel baseret på det pædagogiske princip eller ved at øge accepten af ortografisk variation” - altså at man i højere grad får lov til at stave de samme ord på flere måder.
Mere effektiv undervisning
Lektorerne lægger også op til en mere effektiv staveundervisning.
”Når man ser bort fra oplagte slagfejl, er langt de fleste stavefejl lydbevarende, hvilket viser, at skribenter i høj grad bygger på udtalen, når de staver. Ordenes lyde fungerer som en slags knagerække, som bogstaverne kan hænges op på - og uden denne knagerække bliver det langt sværere at huske, hvilke bogstaver der indgår i ord og i hvilken rækkefølge. Staveunderviserne bør derfor både kende deres elevers udtalemæssige ”knagerække” og kunne vurdere, hvilke korrespondensregler de har brug for at hænge op på den.
I betragtning af hvor svær den danske retskrivning er at lære, og hvor mange resurser der bruges på staveundervisning, er det en besynderlighed, at næsten alle undersøgelser af stavning har haft fokus på forekomsten af forskellige fejltyper - hvorimod næsten ingen danske undersøgelser har undersøgt effekten af staveundervisning”.
Lektorerne slutter af med et håb om, at der i fremtiden bliver færre fejl at analysere på: ”Hvis retskrivningsreformer, teknologiske landvindinger og forbedrede undervisningsmetoder går op i en højere enhed, kan det saktens blie marred mintrer sverdt å stagve”.
Teksten bygger på iagttagelser fra "NyS 60, tidsskriftet Nydanske Sprogstudier", der kan læses på hjemmesiden sproget.dk.
