Det kræver god fantasi

at skrive madopskrifter

Næst efter de mest vidtløftige science fiction-romaner og -noveller må madopskrifter være noget af det mest fantasifulde, der findes.

Som hjemmets uofficielle første-frembringer af kulinariske retter kan jeg i hvert fald skrive under på, at mange af opskrifterne kun tilnærmelsesvis minder om virkeligheden.

For eksempel kan man vanskeligt forlange, at et måltid mad kan være færdig på sammenlagt en halv time (sådan som der godt kan stå i en opskrift), hvis retten skal stå i en ovn, der jo først skal bruge tid på at blive varmet op.

Måske handler det bare om, at man ikke vil indrømme, at det rent faktisk tager en time at bikse retten sammen. Så lyder 30 minutter bedre. Også selv om det er løgn og bluff.

Én gang - bare én - kunne det være fristende at lade madopskrift-skribent helt konkret vise, hvordan man forvandler et væld af ingredienser til et måltid på en halv time.

I øvrigt er jeg meget imponeret af de opskrift-forfattere, der kan slippe af sted med at påstå, at noget skal steges igennem på en pande i cirka et minut, "indtil det har fået godt med farve".

Intet - absolut intet! - får godt med farve på omkring et minut, med mindre man vælger at tage en flammekaster i brug.

Og så er en læser - tak til dig, Jesper Hansen i Øland - så venlig at gøre opmærksom på, at man i de fleste opskrifter foreslår, at der bliver serveret godt brød til - og at man skal stege i en god olie.

Ja, for hvem gider servere dårligt brød og stege i dårlig olie? som Jesper Hansen skriver.


P.S.: Og her er det, at jeg kommer i tanker om min mor, som kunne blive fortørnet over opskrifter uden specifikke mål.

Hun havde ikke noget at bruge "lidt mel", "smag til med..." og "en knivspids" til.

Hørt! Kom med præcise mål. Så kan vi altid arbejde videre derudfra. Men hvor ligger den nedre grænse? Giv mig nu nogen ideer!