Med jævne mellemrum - og lidt for ofte, efter min mening - gør en person ved navn Carrie Bullimore opmærksom på sin eksistens via (uønsket) e-mail.
Det vil sige: "Carrie Bullimore" er af en eller anden grund altid overskriften for, hvad en Tanuylik Kitty har på hjerte.
Navnet fremgår af mailadressen, men henvendelsen er underskrevet en Tatyana.
Der er dømt kaos, og det der også i Carrie Bullimores/Tanyulik Kittys/Tayanas forhold til skriftsproget:
"Goddag! Jeg er interesseret i at chatte med dig. Du kan kalde mig Tatyana. Jeg onsker at finde en mand til et langsigtet forhold. Jeg vil meget gerne have, at du og jeg taler. Jeg er oprigtig, blid, munter person.
Jeg elsker at teater. Jeg elsker at lave mad. Jeg elsker se film. Jeg kan ikke tale ensomhed.
Jeg drommer om at finde en serios, anstaendig mand, som vil elske og forsta mig. Skriv til mig venligst om dig selv.
Jeg glaeder mig til dit svar".
Beklager, Carrie Bullimore eller hvem du nu end er, men "glaeden" er helt på din side.
