Politikere bliver jævnligt taget i at komme til at forløbe sig. Noget med en grænseoverskridende adfærd, en hård tone eller en lidt for hårdhændet omgang med andre mennesker - og i begge tilfælde har de pågældende politikere valgt at gribe til formuleringen (om deres egen opførsel): - Der er røget en finke af panden.
Men hvad det er helt nøjagtigt for en finke, der er tale om?
Er det den i vore dage knap så udbredte kødret, eller kan det mon være fjerkræet, og hvad i alverden laver den i det hele taget på den pande?
I Den Danske Ordbog (ordnet.dk/ ddo) bliver udtrykket ”der ryger en finke af panden/fadet” forholdsvis kort og nøgternt forklaret med ordene ”(overført) nogen kommer til at sige eller gøre noget dumt, især af tankeløshed”.
Fugl, mad og skældsord
I ordbogen optræder tre slags finker: fuglen, maden - og så noget grimt og stærkt nedsættende.
For at tage fuglen først, så bliver finke beskrevet som ”lille, frøædende spurvefugl med (kraftigt) kegleformet næb og en ofte farvestrålende fjerdragt, for eksempel bogfinke, dompap og kernebider”.
Finken hedder sådan, fordi vi har hentet navnet ind fra middelnedertysk, vinke, der har skullet gengive den lyd, som fuglen betjener sig af - og på tysk bliver v jo gerne udtalt som f, og sådan blev vinke til finke.
Fnat-, snot- og ørefinke
Inden for kogekunsten er en madret ”af kogt, hakket kød og indmad fra svin, der steges i fedt sammen med løg, æbler og krydderurter og tilsættes fedtegrever”.
Og så kommer vi til det grimme og nedsættende - men det er altså et sidespring, for finke kan også bruges som skældsord om en arrogant, selvoptaget (ung) kvinde.
Hvis man skulle forledes til at tro, at grimt sprog er af nyere dato, kan man roligt tro om, for i den historiske del af ordbogen optræder finke som ”nedsættende betegnelse for en ung kvinde”, og her kan ordbogen faktisk komme i tanker om både fnatfinke, snotfinke og ørefinke.
(Før i tiden har finke også kunne bruges som et andet ord for fængsel, et finkebur).
Rester af småhakket kød
Men tilbage til hovedsporet, for fuglen og madretten hænger sammen.
Finker har førhen fungeret som en udpræget reste-madret, bestående af småhakkede stumper af noget af det absolut mest uinteressante fra svin (men også i sjældnere tilfælde fra okser).
Det har været betragtet om måske ikke ligefrem sund, så i det mindste god og nærende kost for især fattigfolk.
Tankeløshed i køkkenet
Måske for at få det til at lyde af mere, end det egentlig er, har man på et tidspunkt valgt at kalde det finker - ligesom man jo også har pyntet på en anden madret og omtalt den som benløse fugle.
Forklaringen på finker, der ryger af panden, ligger lige for.
For i et køkken kan man jo komme til at optræde skødesløst eller tankeløst, og så kan det jo ske, at nogle af kødstykker glider uden for panden.
I dag er det dog nok en anden pande, de fleste umiddelbart kommer i tanker om ved udtrykket - nemlig den menneskelige pande, bag hvilken der jo gerne skulle foregå en eller anden form for hjerneaktivitet.
