Hvorfor hedder det egentlig åger?

Og hvorfor siger man "abracadabra"?

Spørgsmålene står nærmest i kø ganske få sider inde i fjerde reviderede udgave af intet mindre end "Vendsyssel Tidendes Konversations Lexikon" fra 1924 - altså et lokalt dagblad, der i sin tid har påtaget sig at sætte verden og virkeligheden på plads på 280 sider.

Bogen har den forklarende undertitel "Natur, kunst, liv, fremskridt".

Under "Aager" - altså åger, som blev stavet med aa og endnu ikke bolle-å (som vi fik med retskrivningsreformen i 1948), og som derfor optræder som et af de første ord i leksikonet - fremgår det, at der er tale om "Pengeudlaan mod ublu Renter, kun strafbart ved Laan i fast Ejendom".

Og så er Aager i øvrigt også en by ved Østersøen på 1200 indbyggere.

I vores dages mest anvendte opslagsværk, Den Danske Ordbog (ordnet.dk/ddo), bliver åger omtalt som "(ulovligt) udlån af penge til en urimelig høj rente" og (i øvrigt betydning) som "uanstændig høj pris for en ydelse, som man vanskeligt kan sige nej til".

I øvrigt er er ingen tvivl om, hvem der har stået for åger - for udover ågerrente og ågerpris opererer sproget kun med ågerkarl og ikke et feminint sidestykke.

Åger har vi fra dels det norrøne okr, dels det oldengelske wocor (rente, afkom) efter en rod af betydningen "forøge".

I form af en trekant

Så er der noget mere sprogligt hokuspokus over "abracadabra".

Her bliver det i det næsten 100 år gamle konversationslektion forklaret med ordene: "Syrisk Betegnelse for Guddommen; skrevet i Form af en Trekant paa et Stykke Papir og baaret som Amulet; Komedie af Holberg, rettet mod Overtro. Betegnelse for meningsløs Snak".

Noget mere tilknappet er Den Danske Ordbog, hvor det om abracadabra (eller abrakadabra) bliver forklaret med, at det "bruges som trylleformular af en tryllekunstner ved udførelsen af en tryllekunst".

Udråbsordet er muligvis afledt af en gnostisk guddom ved navn Abraxas.

Ordet har siden været anvendt som en trylleformular i tilfælde af feber. I sin tid er det blevet skrevet i et trekantet nedtællingsskema (med "abracadabra" øverst og derefter med ét bogstav fjernet for hver linje ned til "a" nederst).

Det har fungeret som symbol på sygdommens gradvise forsvinden. Den syge skulle så spise en linje af bogstaverne hver dag eller bære sedlen om halsen en vis tid, hvorefter den blev kastet bort eller brændt.

Nordafrikanske røverstater

Under B i konversationsleksikonet optræder blandt andre "Barbar": "(græsk), Grækernes Navn for alle fremmede, uciviliserede Folk".

"Barbaresker" er derimod "Beboerne af de nordafrikanske Røverstater".

Til gengæld leder man forgæves efter af de senere års mest forkætrede ord i det danske sprog, nemlig neger.

Kongen (dengang kong Christian X) optræder heller ikke. Det gør derimod kongebrev, kongedybet og kongevand.

Monark er derimod nævnt. Ordet er græsk for "Arvekonge, deraf Monarki, monarkisk" - som ikke optræder med selvstændigt opslagsord.

Delt op i 21 amter

Et af de opslagsord, der fylder mest, er selvsagt "Danmark", der bliver beskrevet som "konstitutionelt Kongerige, bestaaende af det egentlige Danmark (Jylland og Øerne): 43.017 km2, (1921) 3.267.831 Indbyggere (7,6 pr. km2), deraf de sønderjyske Landsdele, 3984 km, 163.622 Indbyggere (3,1 pr. km2), og Bilandene (Færøerne og Grønland): 35.719 Indbyggere".

Et oversigtskort over Danmark viser, at landet har været delt i 21 amter, tre i Nordjylland: Hjørring, Thisted og Aalborg.

Til gengæld har Vendsyssel været så kendt, at det ikke har været nødvendigt med en forklaring.

Uden efterspørgsel

Nogle ord og udtryk bliver også forsynet med andre forklaringer, end de nok ville blive mødt med i dag.

"Nervøs" er for eksempel (efter fransk) "nervesvag, pirrelig", og "flov" bliver forklaret med "kraftløs, mat". Inden for handel har "flov" åbenbart været det samme som "uden Efterspørgsel, uden Afsætning".

"Idiot" bliver forklaret med slet og ret "Aandssvag", og "idioti" er "medfødt eller tidlig erhvervet Sindssvaghed ved Hæmning af Hjernens udvikling; med samtidig Misdannelse af Legemet, Kretinisme".

Også dengang har man været bevidst, om at der ikke alene kunne tales på engelsk, men også bandes - "God dam" forklares med dels udtalen "gott dæmm", dels oversættelsen "Fordømt!".

I 1924 har opfindelsen af telefonen været så ny, at den forklares med ordene: "Telefon (græsk), "Fjerntaler", elektrisk Lydforplanter, opfundet 1861 af Reis, væsentlig forbedret af Bell 1877; nu forskellige Systemet, ogsaa traadløs ved Hjælp af Selen. Indført i København 1881. Statstelefonen oprettet 1893".

Mere teknik: "Taxameter" har vi også fra græsk. Det omtales som en "Taxtmaaler; Apparat med Uhrværk paa Drosker og Automobiler, som angiver den tilbagelagte Vejlængde og Betalingen, der skal erlægges".

Automobil (fra græsk og latin) viser sig at være "Selvbevæger, Køretøj, bevæget af en Motor" - mens "Automat" (fra græsk) er en "Figur eller lignende, som bevæges af mekanisk Drivkraft". Automatisk er "selvvirkende, villieløs, uvilkaarlig".

Radio leder man forgæves efter. Det samme gælder radiofoni. Men radioaktiv er med. Det har vi fra latin og betegner "den Egenskab hos visse Stoffer, at de vedvarende udsender usynlige (Becquerel-) Straaler".

Krigstilstand erklæres

Efter alle opslagsordene er de sidste sider i konversationsleksikonet fra 1924 sat af til "Verdenshistoriske vigtigste Begivenheder" i kronologisk orden fra ca. år 3200 før Kristi fødsel, "Menes, første Konge af Ægypten", frem til 1914: "Tronfølgeren i Østerrig-Ungarn, Frants Ferdinand, og Gemalinde myrdet i Sarajevo (Bosnien) (Juni). - Østerrig erklærer Serbien Krig. Belgrad bombarderes. Krigstilstand erklæres i Tyskland (Juli). - Tyskland erklærer Rusland Krig og falder ind i Luxemburg (August). - Verdenskrigen (1914-1918). - Pave Bendikt XV (Giacomo della Chiesa) (September)".

Så kan det, der endte med Første Verdenskrig - eller oprindeligt Den Store Krig - næsten ikke udtrykkes mere neutralt eller nærmest kraftesløst.

Til allersidst optræder en 10 sider lang "Oversigt over Verdenslitteraturen", også holdt i kronologisk orden fra cirka 3000 før Kristi fødsel "De ældste Sange i Indernes Rigveda".

"Vendsyssel Tidendes Konversations Lexikon. Med sagkyndig Medvirkning. Redigeret af Alex Schumacher. Fjerde reviderede udgave. Natur, kunst, liv, fremskridt". 280 sider. Udsendt i 1924. Trykt på "Aarhus Stiftstidendes Rotations-Bogtrykkeri".