For nylig havde jeg et problem af digital karakter - som man siger. Så via nettet henvendte jeg mig til firmaet, der var involveret i problemet og blev straks kastet i armene på en chatbot, altså en maskine, der skal forestille at være i stand til at bevare de mest banale spørgsmål.

Så banalt var problemet åbenbart heller ikke, for pludselig fik man - vist nok - et rigtig, levende medarbejder, som det første lange stykke tid troede, at vedkommende kunne spise én af med et væld af færdigformulerede skrivelser.

Men ingen af dem dækkede det pågældende problem.

Og i øvrigt begyndte kommunikationen - eller hvad man nu skal kalde den - ret hurtigt at gå i ring, fordi den måske-levende-medarbejder blev ved med at henvise til de samme tekster, som ikke dækkede problemet.

Måske kan de mest gængste former for kundeservice klares med en robot.

Men det vidner altså også en vis form for arrogance. Også selv om dén såmænd også kan have sine fordele.

For nylig modtog jeg med posten en bog, der kun lige akkurat have overlevet turen fra sælger til køber.

Den havde tydeligvis været ude for lidt af hvert og var bestemt ikke til pænt brug.

Alt i alt en las, som man aldrig nogensinde kunne drømme om at slæbe sig hjem fra et loppemarked.

Det krævede ikke mange ord (og faktisk kun et enkelt fotografi) at overbevise chatbotten om, at man kunne få penge tilbage. Uden at skulle returnere den ramponerede bog.

Nu kan man da i det mindste begynde forfra.