Åh nej, mit styresystem er blevet hacket!

"Hej! Du kan komme i problemer med loven. Dette er din sidste chance for at undgå yderligere konsekvenser og bevare dit omdømme".

Så er tonen ligesom slået an i endnu en dybt mærkværdig mailbesked.

"Dit styresystem er blevet hacket. Alle dine personlige data er blevet kopieret til mine servere. Jeg har installeret en trojansk virus", hedder det i henvendelsen.

Her fremgår det også, at "du kan virkelig godt lide at se voksenvideoer".

Og for at slippe for yderligere vanære kan man åbenbart 8300 danske kroner i bitcoin.

Selv en helt særlig bitcoin-tegnebog får man stillet til rådighed.

Hver eneste gang den slags beskeder skyller i land - og det er bestemt ikke første gang - tænker jeg på den ikke helt almindelige, nu tidligere kollega, hvis reaktion på den slags altid var den samme:

"Nu skal jeg simpelthen sende dem noget, der er meget værre end det, som de påstår at have opsnappet på min computer - så skal de nok holde op med det pjat".

Det blev vist kun ved tanken.

Men den var også sjov.