Det ligger på ingen måde til mig at være misundelig på noget som helst for noget som helst.

I mit naive sind er jeg nået frem til, at de sikkert har så meget andet besværligt at tumle med ved siden af alle bekvemmelighederne.

Men: På det seneste har jeg to gange om dagen oplevet at passere den flotteste, postkasserøde sportsvogn af cabriolet-typen.

Normalt er der ingen huller i min uvidenhed om køretøjer - og alt, hvad jeg ved om lige nøjagtigt denne sportsvogn, har jeg læst mig frem til på nettet (ved at tjekke nummeret på nummerpladen).

Så bilmærket kender jeg.

Det viser sig at være en Mazda Mx-5 - og resten kan jeg så glo mig til. To gange om dagen. Dag efter dag. Med tanker om, hvorfor sportsvognen ikke rigtigt kommer ud af stedet. For den står nøjagtigt samme sted i nøjagtigt samme position.

Og så meget har jeg da forstået med sportsvogne, at den  slags skal ud i verden for at lade sig beundre.

Er ejeren mon gået rabundus? Eller er vedkommende bare blevet træt af køretøjet? 

Mon ejeren vil låne vognen ud? Bare et par dage? Skal nok selv sørge for at hælde benzin på...