Så blev det omsider forår i Danmark, og det skal man bestemt ikke kimse ad ...

På tværs af, hvad der ellers foregår i det danske sprog, har nogle ældgamle ord og udtryk en særegen evne til at blive hængende - selv om kun de færreste kan gøre rede for, hvad de egentlig betyder.

For hvad vil de egentlig sige at kimse?

Hvad forventes der af mig?

Ifølge Den Danske Ordbog (ordnet.dk/ddo) er "ikke kimse ad" det samme som "ikke undlade at værdsætte eller respektere; ikke negligere".

Selve ordet har vi lånt i Norge, hvor kimse er afledt af kima (bevæge sig frem og tilbage), og på nynorsk taler man om at keima ("holde hovedet skævt som udtryk for afvisende kropssprog").

I årenes løb er udtrykket slidt til, så det kun findes i negativ form - det handler altid om nogen eller noget, som man ikke skal kimse ad.

Et skær af stædighed

Det fremgår også af teksteksemplerne i ordbogen:

"Boligerne byder på en række kvaliteter, der ikke er til at kimse ad".

"Standhaftighed skal man normalt ikke kimse ad. Men den kan få et skær af stædighed".

Kimse kan ikke bruges positivt eller uden "ikke": "Åh nej, så blev det regnvejr - det er der virkelig grund til at kimse ad".

Før i tiden "kimse" godt kunne fungere uden "ikke", men stadig i betydningen "foragte, ringeagte, lade hånt om".

For eksempel skriver digteren Holger Drachmann (fra Skagen): "Man kimser ad sin Muse", og det har ikke været positivt ment, ligesom man i N.F.S. Grundtvigs fordanskning af "Saxo Grammiticus: Danmarks Krønike" kan læse om nogle kvinder, at de "kimse i Dag og kysse i Morgen". Samme sted kan man læse om en person, der "sad og kimsede ad Mad og Drikke".

I mellemtiden er at kimse uden "ikke" sat ind foran faldet ud af sproget.

Selve ordet kimse kan åbenbart føres tilbage til et gammelt ord fra fællesgermansk, kimison, der betyder "dreje frem og tilbage", og som er afledt af kiman (dreje).

Ikke stikke op

"Kimse ad" er ikke det eneste faste udtryk, der ikke fungerer uden "ikke" - for eksempel handler det altid om ikke at stille op for bollemælk.

"Ikke stikke op for bollemælk" er det samme som "ikke give op over for noget; ikke finde sig i hvad som helst".

Før i tiden har bollemælk været noget af det ringeste, man har kunnet sætte til livs, en helt simpel ret, bestående af brød- eller melboller, kogt med varm mælk, og "stikke op" har fungeret på linje med "give op", men udtrykket bygger også på, at høstfolk på landet før i tiden mente, at bollemælk ikke var passende kost, når de udførte hårdt arbejde såsom at stikke kornneg op på høloftet.

Men det findes ikke i positiv form: "Så er der grund til at stikke op for bollemælk".