Mordgåde forklædt

som intelligenstest

I forbindelse med en festlig sammenkomst er man for nylig blevet udsat for en såkaldt intelligenstest.

Naturligvis for sjov.

Her gjaldt det om at besvare en længere stribe spørgsmål, som man skulle finde det logiske svar på og derved vise, at man rent faktisk var i stand til at tænke logisk (og udvise tegn på intelligens).

Et af de sidste spørgsmål formede sig som en krimigåde, hvor en person er fundet død.

Vedkommende ligger på gulvet med et skydevåben ved sin side.

En kriminalkommissær kommer til stede og finder en båndoptager i nærheden af den døde person, tænder den og hører straks beskeden: "Jeg vil ikke mere", efterfulgt af lyden af et skud.

Allerede her ved kriminalkommissæren, at der umuligt kan være tale om selvmord.

Hvorfor?

(Svaret kommer her: Det kan jo ikke være den dræbte selv, der har stoppet båndoptageren og spolet båndet tilbage).

Opklarende spørgsmål fra en festdeltagerne (en kvinde på knap 30 år):

Hvad er en båndoptager?

Og hvad vil det sige at spole tilbage?

Her må Gammelsmølf bare konstatere:

Nye tider, nye generationer, nye vaner.