Far, er du lidt dramagisk?
Sådan har datteren (eller sønnen) på et tidspunkt sagt til en bruger på det sociale netværk X (der før i tiden hed Twitter), og fra faderen lyder kommentaren: "Skøn kombi af drama og magi".
I det hele taget er der som bekendt næsten ingen ende på de fejlhøringer og fejlslutninger, som børn foretager i det daglige, når de hører bestemte ord og udtryk - og videregiver dem. Til tider på en måde, så man som forældre næsten ikke kan nænne at pille det ud af dem igen.
Mahøneglad er for eksempel slet ikke til at stå for - som den perfekte sammensmeltning af Mariehønen Evigglad.
Det samme gælder en lille barns betegnelse for en åbenbart meget overskuelig edderkop - koppelille.
Eller det barn, der omtalte en muldvarp som en uldvarp. Man kan næsten se den for sig.
Der er også noget sødt over den yndlingsret, som et lille barn prøver at spore sig ind på: Kærligmælk med krammerjunker.
Nummegummi
Et par af de ord, der - ifølge X/Twitter-brugerne - volder ganske mange børn problemer, er spaghetti og tandbørste.
Det bliver nemt til henholdsvis basghetti og gasphetti - og bantørste og børntaste.
Fyrværkeri rummer også visse udfordringer for nogle børn: fyrkeværkeri, fure-bakke-ri og fyrkermeri. Eller fyrkeværi.
Ketchup og tyggegummi kan også foretage de mest besynderlige forvandlinger: ketsjus, keptjup og kepshut - og tyggemuggi, tydderdummer eller nummegummi. For ikke at tale om vin-ge-mummi.
Lakrids skaber også for vanskeligheder, i det mindste for de børn, der insisterer på, at det må hedde halakrids (for de voksne siger jo: "Vil du ha' lakrids?).
Trommesikdenste
Igen og igen bliver man bekræftet i, at tv-parret Kaj & Andrea har fat i den lange ende med pjattesangen "Bakke snagvendt", for sådan opfatter børn ord.
Mange kommer snublende ind i dem og vender op og ned på det, som de hører andre sige.
Så selvfølgelig bliver madpakke til madkappe, kartofler til takofler, agurk til guark, tordenflue til flordentue, snefnug til fnesnug, fasan til safan, blæksprutte til splækbrutte - og stikkontakter forvandler sig til konstiktakter.
I den mere udspekulerede ende gemmer sig trommesikdenste - det skulle have været musikinstrumenter (men måske kan det pågældende barn slet ikke få øjnene væk fra trommerne).
Man skal også vide, at der findes et kulørt underholdningsfænomen ved navn Transformers, når et lille barn taler begejstret om Frans Thomas.
Forskel på u og y
For små ører rummer dansk et væld af udfordringer. Først og fremmest fordi sproget består af en næsten ubrudt kæde af vokallyde, som man hurtigt kan fare vild i.
Man skal for eksempel være ret dreven for at kunne greje den præcise forskel af udtale af u og y. Nogle sprog har slet ikke den y-lyd, som vi tumler med på dansk - og så der vel ikke noget at sige til, at nogle børn taler om, at de får kyldegusninger.
Der er barbulancen
I det hele taget er der meget mumleri i omgangen med børn.
De voksne siger noget på et ikke altid lige forståeligt og præcist udtalt dansk - og det hører børnene så som noget lidt andet.
Elefant forvandles til øllefant eller lillefant, juletræ er pludselig juleskræ, klapvognen er blevet en klakvogn, Fedtmule er blevet til Fedtugle, ukrudt er blevet uprut eller Ruthkrudt, helikopter hedder nu helikokter, og ballon er blevet til en barbilong. Men det sidste kan faktisk blive endnu værre.
På X/Twitter fortæller en bruger om sin treårige datter, der "snakker om alle de forskelligfarvede bonger, vi har derhjemme. Hun har lidt udfordringer med at sige balloner".
Nogle børn omtaler ambulancer som alabalance - men tænker man nærmere efter, har børn faktisk fat i noget af det rigtige, når de kalder udrykningskøretøjet for barbulance. Kan man ikke næsten høre den rykke ud?
Fransdyr og popfugl
Ganske mange børn døjer med at forstå, at det berømte smørepålæg ikke hedder Mutella. At de der friturestegte kartofler ikke hedder komfritter eller komfridaer. Og at de der små, knasende sprøde majsstykker ikke hedder tangoskaller.
Dyret hedder et rensdyr, ikke et Fransdyr. Det hedder tissemyrer, ikke missemyrer. Det hedder en påfugl, ikke en popfugl. Det hedder leguan, ikke legobanan. Det hedder en delfin, ikke en delefin eller en dellefin - og nej, vi skal ikke se den i Psykologisk Have. Eller i logisk-kakao.
Vi skal heller ikke have noget til delle-sert i dag, og du kan ikke få framsbrø med paladesol (franskbrød med pålægschokolade - men deterogså et langt ord for små børn!) eller mørs og krækbrød (smør og knækbrød).
Og nej, hun hedder ikke dronning Merethe!
Statsministeren er heller ikke en statsmedister.
- Under coronaen fik min søn højlydt konstateret flere gange, at nu skulle Mester Frederiksen holde tale igen. Hun kommer aldrig til at hedde andet her i huset igen (også selv om han nu har lært, at hun hedder Mette), skriver HendeDerJyden på X/Twitter.
Krelsammelat
I nogle tilfælde skal man virkelig spidse ører, når børn roder sig ud i noget sprogligt. Især når de kan få nederdel til at lyde som Elliot. Eller udtaler bogstaver w som bobbedi.
- Hvad kunne du tænke sig at få på din mad?
- Krelsammelat, lyder det fra et barn.
Faderen forstår det godt. Han prøver at herse bare en lille smule med barnet.
- Kan du sige makrel?
- Makrel.
- Kan du sige salat?
- Salat.
- Kan du sige makrelsalat?
- Krelsammelat.
Rar-Ulf og bulegrafen
For børn ligger det lige for, at en varulv kan være en Rar-Ulf, at det sted, hvor man henter sine bøger, hedder børnebopbopteket, at man ser film i bulegrafen, at man kan gå til gymelastik, at et bestemt dyr kan hedde stinkelbarn, at man kan lægge sig til at sove på sit hiupiu (hovedpude) og få bubasteg (leverpostej) på sin mad.
For børn er en borgmester, der viser sig at være kvinde, naturligvis en frumester, tegnefilmen "Toy Story" kan lige så godt hedde Tolstoj, motorcykel er en mordercykel, og er det ikke lige meget, om man siger vintergæk eller vinterdæk? Og påskelilje eller påskelinje?
For børn kan midlet til at komme videre godt lyde som "Cæsar, Cæsar, luk dig op".
For børn kan en sløjfe være en snøjfel, kvælerslangen bliver udtalt med meget tydeligt q - quælerslange - og hvis man har svært ved at sige "sk"-lyden, så k'et forsvinder, ender det naturligvis med, at man stiller sin so i sabet og spiser morgenmad med en sål og en se.
"Not not" kan uden videre træde i stedet for "godt nok": "Hun er not not rasende, hva', mor?".
Og lad så et af de kære små få det sidste ord, formidlet gennem en mor: "Min datter kaldte børnehavens julebasar for julepessar. Vi rettede hende ikke, og basaren havde også en vis præventiv effekt".
