Nød lærer nøgen kvinde at gå over åen efter spildt mælk.
Nu gælder det om at holde tænderne lige i munden og tage skeen i den hule hånd.
Brændt barn lugter ilde.
Og man kan ikke både blæse og have rent mel i posen.
Der findes ikke det kendte, gamle ordsprog eller mundheld, der ikke kan forvanskes eller rodes sammen med et andet kendt, gammelt ordsprog eller mundheld. Eller blandes med en fast vending. Enten med vilje - eller fordi man ikke ved bedre.
En af dem, der gør det konsekvent, hedder Josias og er fast - omend sjælden - figur i en af de mest usædvanlige danske tegneserier, "Carlt", som Holger Philipsen (1912-93) stod for i over 50 år.
Hovedpersonen, cykelbuddet Carlt, er ansat i firmaet Maehløs & Co., med meget koleriske chef, Sjeferen. Sekretæren hedder Tut Siskensen, kaldet Tuttelut. Bedstevennen (med en meget karakteristisk frisure) hedder Folmer, og så er der er to små, tykke drenge Duller og Tommytot, som næsten altid slås. Dem vender vi tilbage til.
Den sidste idiot
Med jævne mellemrum hvirvler Josias pludselig ind i handlingen med noget, der ligner en serie dramatiske, til tider balletprægede trin og endeløs kaskader af ordsprog, mundheld, faste vendinger og fraser, der vælter rundt mellem hinanden.
"Jeg sagde til ham: De har mange garn i ilden, De har spændt buen til sidste hvid. Man studser øren og ryster sig til hovedet, fordi De skulle have alt ind med grovfilen. De tror, at De har fået en turban i hovedet. Men så vil jeg ikke længere bære Dem på hænder og fødder, for den sidste idiot er ikke født i går".
Carlt står tavs tilbage med pakke under armen og en undrende blik.
Alle sejl til side
Senere i samme udgivelse, opsamlingsbogen "Carlt ... nemli'!" (fra 1986), kommer Josias pludselig drønende igen med et par voldsomme dansetrin og nye byger af ord:
"Nej, min herre, sagde jeg til ham. De lever på løgnens alter helt igennem i luksus og dus og har sat alle sejl til side. For det rører mig ikke ud af en fjer, at De gudhjælpemig ikke laver en skaber, selv om De vil eller ej. Nu soler De Dem i toppens tinde, men godmorgen, skygge, jeg skal få deres godtbefindelse halveret med 30 procent, så De ikke hester den dag, De sadler. Man må lære, før man kan løbe, og deres fusk lugter, så man må holde sig for fingrene. De kan jeg både se og høre. De skal aldrig høste Deres egen kage, nej! For De bliver taget på en frisk fod, og den dag bliver prikken over kransekagen".
Andet skær over lyset
Ind i en endnu en af de mange tusindvis af striber med "Carlt" tripper Josias med ordene:
"Han udspredte sig omstændighedsfuldt om både det ene eller det andet, så jeg gøs som et ondt år af morskab. Men det er på det dybe vand, humlen kommer hankeløs hjem. Jeg afskar ham ordet og trevlede hans monumenter op med syleskarp logik. "Mig skal De ikke løbe linien om hjørnet med", slyngede jeg ham hjælpeløst i ansigtet, og det kunne han ikke noksom undlade at benægte. Og det kastede jo straks et noget andet skær over lyset!
Carlts eneste kommentar lyder: - Hvad Josias dog indvikler sig ud af!
Roret i en anden gade
Vi napper lige en Josias-monolog mere:
"Det er på tide, De lægger roret om i en noget anden gade, sagde jeg til ham. De må tage tyren i nælderne og sørge for, at flaget får en ren lyd. De må stå side om side med situationens alvor. Med mig skal han ikke skyde noget i skæppen. Man ser ikke skæven i sin broders øje, uden at der går røg af den, men det er spildte Guds ord på børn og fulde folk. Min herre, De er frækkere end ord tillader, sagde jeg med et stumt smil bag øret. Detslog hul på sømmet! Man skal ikke lege med de store, når man selv bor i en nøddeskal. Jeg har nemlig mine meningers rod!
Tilbage står Carlt med bemærkningen: - Ligesom man tror, man har forstået Josias, så smutter det alligevel!
Pistolen for døren
"Den mand har alt for mange Madonna-nykker, men jeg sagde til ham: Ti stille, når De taler til mig. Bid blot mærke i det. Han spænder buen til sidste dråbe, fordi han har for mange garn i ilden. Så mellem os to er der krig på gaflen. Men jeg satte ham pistolen for døren. De trækker sagen i langfart som en hund med kegler. Og det slog hul på sømmet!"
Carlts bemærkning: - Hver gang man tror, at man forstår Josias, så smutter den.
Også en slags folk
Og så lige en sidste hæsblæsende ord-hvirvelvind fra Josias:
"Hele mandens optræden var frygteligt ophovnet - men jeg vendte den døve kind udad, og da hans furage havde lagt en dæmper på sordinen, tog jeg bladet fra hånden og lå ham alvorligt på vægten, at selv om skidt og kanel også er en slags folk, så er det ikke derfra, man høster bønder. Og se, det tog straks gassen af Sct. Gertrud.
Tilbage står Tuttelut med sin undren: - Det må være den Josias, som Carlt undertiden render på.
Møtric & Skruhe
En del af det morsomme i "Carlt" ligger i omgangen med sproget, for eksempel en længere stribe firmanavne og adresser, ikke bare Maehløs & Co., men også Schluder & Wåhs, Brøkvej 93, A/S Snicsnac, Passiarvej 329, Brdr. Boulamm, Korsetgade B1, Møtric & Skruhe, Persillevej og Nordisk Savsmuld.
Med jævne mellemrum løber Carlt også sur i forsøget på at nå frem til endnu en kunde med en pakke.
- Hvor ligger Additionsvej i det her nye kvarter? spørger Carlt.
En ung mand svarer: - Først til højre, anden til venstre, gennem Minus Allé over Plustorvet.
- Jaja, skiltene stemmer jo endnu, bemærker Carlt ved synet af Minusvej og Rentesatsen. Hurtigt efter fulgt af Divisorgang, Pi Allé, Tangensvej, Kvotientsti, Differensrækken, Integralvænge, Logaritmestervej, Talremsen, Cosinusgade og Kvaratroden, inden han når frem til Tabelgården og konstaterer: - Jeg må vist have lavet en lille regnefejl undervejs.
Immervæk og ihvorvel
Og så tilbage til Duller og Tommytot, de to små, tykke drenge, der det meste af tiden ligger og trimler rundt på fortovet og har travlt med slås med hinanden.
Karakteristisk for dem er, at de slutter samtlige sætninger med et enkelt ord, som man på ingen måde forbinder med små børn - ord, som derfor klæber til "Carlt"-tegneserien: Ihvorvel, desuagtet, omendskønt, immervæk, al den stund, såfremdeles, ufravigelig, sålunde og ifald.
På et tidspunkt er Carlt simpelthen nødt til at spørge (sikkert på vegne af undrende læsere) - Davs, Tommytot. Hvorfor går du altid rundt og siger "ihvorvel", "desformedelst" og så'n?
- Ufravendt! Mand! Det er de skrappeste bandeord, som jeg kender. Såfremdeles!
- Bruger du aldrig almindelige bandeord?
- Narj, mand. Immervæk! Dem er der ikke noget ved. Al den stund. Dem bruger alle de andre børn. Omendskønt!
Carlt tænker: - Hårdkogt individualist.
