- Kan du ikke prøve og fortælle lidt om dit tilhørsforhold til Næstved?

- Det må vi prøve og se, om vi kan få kål på.

- Jeg vil meget gerne prøve at snakke med Tore om det.

- Jeg synes, at du skal prøve os se, om du ikke kan cutte dine følelser for ham ...

- Og her var mulighed for at prøve og kigge en ekstra gang.

Der er ingen tvivl om, at vi prøver os frem på dansk.

Vi prøver, og vi prøver, og vi prøver - og vi beder ikke mindst andre om at prøve.

- Prøv og kom og se min stol.

- Prøv og spil dette spil.

Og det måske mest jyske af dem alle sammen: - Prøv lige og hør her.

For ægte jyder - ikke mindst aalborgensere - er det muligt at udtale denne sætning, så den er nede på højst tre-fire stavelser og hellere end gerne uden at bevæge kæberne: - Prøllihørhær!

For at få opmærksomhed

Brugen af verbet ”prøve” er oppe at vende i artiklen ”Prøv at se her!”, skrevet af Katalin Fenyvesi, ph.d. på Institut for sprog og kommunikation ved Syddansk Universitet, og et af i alt 10 bidrag i ”Ny forskning i grammatik nr. 28”, som kan læses på hjemmesiden sproget.dk (der håndteres af Dansk Sprognævn og DSL, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab).

Af den meget grundige gennemgang fremgår det - ikke overraskende - at danskere i meget høj grad bruger udsagn som ”prøv at se her” og ”prøv at høre her” for at få andres opmærksomhed.

Try to hear ...

Tit bruger vi ”prøv lige at høre her” for at skære igennem og overbevise andre om noget - og ”prøv lige at se her” for at vise andre, at vi har ret (for eksempel ved at påpege noget i tekst eller på et billede).

Her handler ”prøve” ikke - som ellers normalt - om ”efter bedste evne” og ”at gøre et forsøg”.

Ikke desto mindre griber mange danskere den til den fejl at oversætte vendingerne direkte til engelsk, når de taler med udlændinge.

”Try to hear” og ”Try to look” giver ingen som helst mening - i hvert fald ikke den mening, som danskere lægger i udtrykkene - fordi ”try” på engelsk specifikt handler om at gøre et forsøg.

På engelsk er ”try” kun ”to make an attempt, to put a trial” - altså at gøre et forsøg. Try to remember, gør et forsøg på at huske.

Men på dansk er dele af ”prøve” gået tabt - eller i det mindste fået en anden betydning - fordi aktiviteten, som vi kræver af andre, er nem at udføre.

Glatte ud på udsagn

Ofte bruger vi ”prøve” for at glatte ud på et udsagn.

Det bliver i Den Danske Ordbog forklaret som ”bruges for at bagatellisere det, man er i færd med at sige”, altså en variant af ”til at opbløde et udsagn, så det ikke lyder så kategorisk, selvsikkert eller surt”.

For mange er der pokker til forskel på det meget direkte, ikke så kommanderende ”Luk lige døren”, ”Send lige en mail” og ”Skriv lige min afhandling for mig” - og så det mere indirekte ”Prøv lige at lukke døren”, ”Prøv lige at sende en mail” og ”Prøv lige at skrive min afhandling for mig”.

Du skal være velkommen

Det er en af mange forklaringer på, at vi i ét væk beder andre om at prøve - også selv om det ikke nødvendigvis er spor besværligt.

- Prøv og nævn nogle bandnavne ...

- Prøv og sig lidt mere, Mikkel.

- Prøv og tænk på, når man sidder og skriver ...

I flere omgang har Ordjyske modtaget henvendelser fra aktive sprogbrugere, som er kørt træt i specielt radioværter, der den ene gang efter anden beder personer, der bliver spurgt, om at prøve.

For nogle ligger der bare en sætning ”Prøv og forklar mig, hvad der foregår i Polen lige nu” en forventning om, at det kan vedkommende ikke - du skal være velkommen til at prøve, men jeg er ikke sikkert, at det skal lykkes for dig.

”Kan du ikke prøve at fortælle lidt din skoletid?” er for nogle udtryk for almindelig nysgerrighed - for andre et signal om, at spørgeren ikke rigtigt har tiltro til svarerens evner.

Prøv åhr se

En søgning i STK - Sprogforandringscentrets Talesprogskorpus - viser, at vi oftest bruger ”prøve” sammen med ”se” - og derefter ”prøve” sammen med ”høre”. Altså prøv og se. Og prøv og høre.

Knap så flittige er vi med at bruge prøv og fortælle, prøv og sige, prøv og tænke, prøv og beskrive, prøv og kigge, prøv og snakke og prøv og forklare.

Allerede her vil nogle aktive sprogbrugere stejle over, at det ikke hedder ”prøv at tænke” eller ”prøv at kigge” - det gør det også, men en meget sjusket udtale af det danske sprog gør det umuligt at greje, om det bliver sagt ”prøv at forklare” eller ”prøv og forklare”, fordi det meget små ord ”at” og ”og” efterhånden er slidt ned til den samme åhr-lyd.

Hvor stor anstrengelse?

I sætninger ”Nå, skulle vi prøve at få det her udstyr af igen” og ”Så må vi jo prøve at hjælpe dem lidt” opfordrer den, der taler, sig selv og flere andre personer til sammen at udføre en handling.

I disse tilfælde er det uklart, hvor meget de skal anstrenge sig for at få udstyret af eller hjælpe.

- Måske kunne man afgøre, hvorvidt ”prøve” her indeholder betydningskomponenterne ”efter bedste evne” og ”at gøre et forsøg”, hvis man havde lidt mere kontekst, bemærker Katalin Fenyvesi.

I sætningen ”Så må vi jo prøve at hjælpe dem lidt” tyder modificeringen med ”lidt” dog på, at det nok ikke er svært at hjælpe, hvilket betyder, at betydningskomponenterne ”efter bedste evne” og ”gøre et forsøg’ er blegnet.

Nu skal jeg lige prøve

Katalin Fenyvesi har samlet andre eksempler:

- Nu skal jeg lige prøve at høre, hvordan det ser ud med lyden.

- Jeg skal lige prøve at finde, hvad der er mest relevant.

- Jeg vil prøve at ringe til dem så på et tidspunkt.

- Vi vil prøve at skåne hende så meget som muligt.

- Vi vil prøve at se, om vi kan få hende her hjem

I sætninger med skal/vil + prøve og subjekt i første person ental eller flertal eller pluralis kan jeg skal/vil prøve stilles på linje med ”jeg vil gøre mit bedste”/”vi vil gøre vores bedste”; det vil sige at betydningskomponenten ”gøre et forsøg” er blegnet, men komponenten ”efter bedste evne’”er til stede.

Prøve får hermed en anden pragmatisk funktion end i anden person; det udtrykker nemlig en hensigt om at udføre handlingen.