Roderi med priser -

det er de unges skyld ...?

I tilbudsavisen stod varen til 29 kroner.

Men i forretningen lå den sammen med andre varer (og i samme serie og med samme firmanavn) til 20 kr.

Almindelig, sund jysk fornuft tilsiger, at varer umuligt kan være billigere end i tilbudsavisen, og et hurtigt pristjek viste da også, at lige netop dén vare kostede 35 kroner.

En helt tilfældigt forbipasserende butikansvar, muligvis en eller anden form for afdelingsleder (jeg spurgte ikke), opklarede mysteriet:

Varen fra tilbudsavisen til 29 kroner var en såkaldt spotvare, og den var desværre udsolgt (snedigt).

Den lidt større udgave af samme vare kostede ganske rigtigt 35 kroner.

Lige nøjagtigt her er den kritiske forbruger nødt til at stille sig an:

Er det ikke lidt snyd, at den ligger sammen med andre varer til 20 kroner?

- Snyd vil jeg ikke kalde det, svarede den butikansatte, der pludselig fik meget travlt med at skovle varerne til 35 kronrer op af 20 kroners-karret for at lægge dem for sig selv.

- Sådan er det, når de unge fylder op: varerne hedder det samme, og så stor de, at de også koster det samme...

Og sådan fik en af de voksne tørret på de dumme, uansvarlige.

I en anden butik (hvor jeg handler mest) havde den ansvarlige nok ladet mig få varen til 20 kroner som  en an slags undskyldning.

I denne butik har jeg mere end én gang reddet mig en vare til lavere pris, alene fordi man har glemt af fjerne tilbudsskiltet.

Man vælger vel efterhånden at vælge - at vælge fra - med stadig omhu.