Lige nøjagtigt her på burgerbaren har der indtil for ganske få sekunder siden siddet seks personer. Mor og far og fire små og halvstore børn.
Alle har spist og snakket og hygget sig - men derefter har alle forladt stedet uden at gøre noget som helst for at rydde op efter sig.
Nej, jeg ved det godt, ingen forventer, at man som kunde skal springe rundt og og tørre borde og stole af.
Men sit skrald - papir og pap og bægre og den slags - kan man sagtens tage med sig fra sted, hvor man hun har siddet.
Det er faktisk også derfor, at der ofte står skraldespande på centralt placerede steder, typisk ved ind- og udgange.
Og det gør ikke ondt at rydde op efter sig.
Måske betragter nogle en burgerbar som en slags restaurant - men man skal mere se det som en grillbar, hvor venlig selvafrydning er god stil.
Men den mulighed foreligger naturligvis, at der også ser sådan ud derhjeme hos den pågældende familie, når den er drevet hærgende gennem et måltid.
Naturen som skraldespand
Nogle danskere er en flok grisebasser.
Sådan er det bare.
Hvorfor skulle en tredjedel ellers for nylig have "erkendt", at de har brugt naturen som skraldespand - op med vinduet og ud med pap og papir, så kan naturen, det billige skidt, tage sig af det.
Man skal ikke gå mange meter for at opdage, hvor meget skrald der ligger smidt langs visse vejstrækninger, tydeligvis efterladt af forbipasserende trafikanter.
Og ja, så er der "store oprydningsdag" én gang om året, hvor frivillige rykker ud for at rydde grøftekanter for skrald.
Det betragter andre helt åbenlyst som undskyldning for bare at svine videre.
Men burgerbar-gæster, sejler det mon lige så meget med skrald hjemme hos jer selv?
Og haveejere og andre med adgang til (en slags) natur, sejler det også i skrald hjemme hos jer selv?
