Udover slumretæppet DR1 og andre dybt bedagede tilbud råder hjemmet over et par streamingtjenester.
Her gælder det bare om at rive film og serier ned af hylderne. Hvis man ellers kan finde dem. Og finde tid til dem.
En streamingtjeneste som Netflix har ikke udviklet sig så meget sdom en en millimeter i årevis - det kræver stadig nærmest overmenneskelig tålmodighed at få noget, der bare minder en anelse om overblik over, hvad de ligger inde med.
Men måske er forvirring og røgslør en del af strategien?
Så bliver der talt ned
På andre punkter har Netflix til gengæld ingen - som i: slet ingen - tålmodighed.
Sølle fire sekunder har man til at beslutte sig for, om man er interesseret i at fortsætte med næste afsnit.
I noget nær samme sekund rulleteksterne dukker op til sidst, står en tæller klar ned i det ene hjørne... 4, 3, 2, 1... og værsgo, næste afsnit.
Omvendt er selve tv-apparatet indrettet på en måde, så det slukker af sig selv, hvis der efter et par timer ikke er sket nogen påvirkning eller forandring.
Og her taler vi ikke om, at handlingen i en film eller serie jo godt være så godt som stillestående - det drejer som skift af kanal eller lydstyrke eller noget andet.
Med andre ord: Skulle man for alvor falde omkuld foran tv'et, er det dét, der slukker efter en tid, mens streamingtjenesten sikkert bare ruller videre med næste tilbud, Og næste. Og næste igen,
P.S.: Kan vi i øvrigt tale om, at netop Netflix næsten konstant bevæger sig på kanten af det øretæveindbydende?
Hvis man klikker ind på en tekst for at se, hvad en film eller serie handler om, høvler filmen bare af sted - og man skal aktivt stoppe den.
Et øjebliks - bare et øjebliks - koncentration er alt, hvad vi beder om!
