At være samler betyder også - i hvert fald et vist stykke af vejen - at man ender med at samle på bekendtskaber. "Lidelsesfæller", der har samme interesse, og som derfor kan forsyne hinanden med det, som man nu engang har valgt at kaste sin samlermani (eller bare samlerglæde) på.
På det seneste har jeg fået kontakt med to personer, der deler ud af deres overskud.
Den ene skal bare af med noget af det, som han har liggende. For hellere forære det til andre end lade det ende i "småt brændbart", som han har bemærket (hørt!) - inden en større forsendelse er havnet på hjemmefronten (til gengæld for forholdsvis beskedne forsendelsesudgifter og kun dét).
I pakken gemte sig en del guld af den type, som man nemt kan komme til at betale mindre formuer for andre steder.
Den anden er også på vej med en større stak, og jo flere af den slags bekendtskaber, desto mere slipper man for at endevende til tider særdeles bredt funderede loppemarkeder i søgen efter det, som man nu engang går efter.
