Selvbetjening er velbetjening


Når man handler på nettet, også med andre privatpersoner, er det ligesom med tilværelsen som sådan:

Det kan rumme ret voldsomme op- og nedture. Og den sidste af slagsen står specielt én af de mange aktører på markedet for.

På et tidspunkt lykkedes det mig at afsætte tre bøger til en ung mand et andet sted i landet.

Ikke specielt sjældne bøger, heller ikke specielt dyre - han ville bare gerne have dem til samlingen.

Men pakken med bøgerne nåede aldrig frem.

Modtageren fik aldrig besked.

Det gjorde afsenderen heller ikke, indtil pakken dukkede som returvare hos afsenderen - halvanden måned efter, at den var blevet sendt!

Uden så meget som ét ord til forklaring.

Adressen var god nok, men her var evnerne til at få tre bøger fra A til B sluppet op.

Et sammenfald af aftaler gjorde, at jeg skulle til køberens by alligvel - og jeg kunne så aflevere bøgerne til køberens personligt.

Og dér på parkeringspladsen - næsten 200 kilometer fra mit hjem - blev vi enige om, at PostNord må være gået endegyldigt i stykker.

P.S.: Læg i øvrigt mærke til, at det aldrig er i sådan tilfælde, at man bagefter bliver spurgt, hvad man synes om service. Det er altid - altid - hvis det går godt, at man bliver spurgt. Ellers ikke.

Det ser også bedre ud i statistikken.