Det er ikke min skyld, at du sværmer rundt om mig.
Jeg kan jo ikke gøre for, at jeg har mere charme, end du nogensinde får.
I det hele taget er det svært at være fantastisk...
Det fremgår af den fjerde sang ud af 12 nye af og med Andreas Odbjerg, "Svært at være fantastisk", som synges med afvæbnende energi af showfænomenet Emma Sehested Høeg, komplet med lys, sprudlende, struttende sangglæde tværs hen over spøjst 60'er-gyngende bossanova-rytmer.
Og det er svært at være fantastisk.
Men popmageren over dem alle for tiden, Andreas Odbjerg, bærer den udprægede mangel på falsk beskedenhed smukt - helt fremme fra første nummer, "Ufo Uber", hvor han selv erklærer, at én planet - Jorden her - ganske enkelt er for lidt til ham.
Han har brug for et helt solsystem!
Det siger "Odbjerg-evangeliet" selv.
Så blev den gamle Lex & Klatten-klassiker om at være for kendt til det her sted lige taget til næste niveau...
Store ører - stor appetit
Sølle 36 minutter tager det at tygge sig igennem de 12 sange, især fordi Andreas Odbjerg som regel holder sig inden for de nøje afmålte tre minutter, der plejer at være sat af til et kækt popnummer.
Men der sker mere på "Un Hommage" end på en stribe andre popudgivelser til sammen. Især fordi Andreas Odbjerg er ude i de mest uventede afkroge, både musikalsk og i sine tekster,
Musikken først: Man skal have et lidt større øre - og måske også en lidt større appetit - end popmusik for det mest kræver, for Odbjerg når at kaste sig ud i alt muligt fra stramme, særdeles Earth Wind & Fire-inspirerede blæsere over netop bossanova til smægtende opera, som nok skal få nogle til at få en anelse let hen over begyndelsen på "Liebeslied" - frem til et forløb i et nummer som "Er det nu?", der på én og samme tid er direkte planket fra The Beatles' (eller måske snarere George Harrisons) "Something" og samtidig formår at lyde mest som kraftig inspiration. Altså ikke egentlig kopi.
For ikke at tale om den næsten skamløse brug af lyst svirpende melodigrandprix-strygere i "Den vredeste mand på Jorden".
Overrumplende detaljer
Hele vejen igennem "Un Hommage" bliver man bare forkælet med de mest overrumplende detaljer - og en solid portion gyngende pop, heller end gerne fra den mere funky ende af genren, flottest i netop "Liebeslied", der lige skal forbi operaen for at blive til (endnu) en ørehænger med høj energi og endda overskud til at kommentere et medbragt børnekor...
Odbjerg er ødsel med det hele, bredden i genrer, brugen af virkmidler, valget af emner.
Storhed og skrøbelighed
I den ene ende af sine tekster besynger Andreas Odbjerg det funklende, glødende storhedsvanvid - og i den anden er han helt eminent til at besynge sårbarheden. Skrøbeligheden. Alt det sarte inde bag den trodsige facade.
Nogle af os har holdt umådeligt meget af Andreas Odbjerg siden den højst aparte trøstesang "I morgen er der også en dag" om at tage sig af andre end sig selv og være der, når det gælder.
Siden har han - blandt meget andet - ramt helt rent med en sang som "Hvad skal verden med sådan en som mig?" om at give op over for præstationssamfundet.
Og det siger måske også noget om Odbjergs format, at så stærk en sang indtil videre kun er ude som single mellem to albumudgivelser, for den er slet ikke med på "Un Hommage", selv om den egentlig ville have passet fortræffeligt ind.
Krystalklart Benny-hit
Her er nemlig endnu en yderst rørende sang om sårbarhed, "Benny", et skarpt og helt umådeligt smukt portræt af den stærkeste mand i hele Europa, som alle frygter, men som i virkeligheden har noget, som han tumler med indeni sig selv: "Benny sover ikke så godt, som han kunne... Hvem trøster Benny, og hvem mon trøster dig?".
Der er bare dømt krystalklart hit!
Og sådan skubber Andreas Odbjerg hele tiden lidt til grænserne for, hvad endnu en særdeles iørespringende popsang kan rumme. For eksempel om at ærgre sig over, hvorfor lægerne ikke kan finde ud af, hvad der dog er galt med én. Det havde være rart at vide, som det fremgår af den tankevækkende "Bare en lille diagnose", for med sådan en var der meget, der ville falde på plads - det er i øvrigt et nummer, der vokser for hvert eneste lyt.
"Er det nu?" handler om at slå op med en ven, når man bliver taget for givet, og "Hund i en lejlighed" er en flot beskrivelse af utilpassethed, mens "Det' sådan er sang" beskriver den indadvendthed, der viser sig, når pizzabudet er den eneste, man for alvor lukker ind i sit liv...
Og så er der revysang
Helt ud i revygenren er den satiriske "Slipsedreng" om at være ovenpå som chefen, der afskediger i flæng og meget omhyggeligt sørger for kun at fodre svaner i parker og ikke de små, grimme duer.
I et lidt andet arrangement - stadig gerne med Pilou Asbæk som en let Dan Turèll-inspireret fortæller - kunne den have gjort sig i en hvilken som helst sommerrevy med smag for den lidt bidende og svidende.
"Un Hommage" er sådan en stribe sange, som man kan skrue op for, når der skal danses - i det mindste til nogle af numrene - og ellers er det helt utroligt gode (og givende) bare at sidde og lytte til (og der er - trods forskelligheden i genrer - en bedre indre sammenhæng og ganske enkelt flere vellykkede numre end på første udgivelse, "Hjem fra fabrikken" fra 2022.
Hvor mange popudgivelser fungerer på den måde på alle niveauer?
Faktisk er det eneste problem ved "Un Hommage" luksusproblemet: at 36 minutter er for lidt. Og at man gerne havde hørt mere. Meget gerne meget mere.
"Un Hommage" med Andreas Odbjerg er udgivet af Universal Music.
