Måger kan rende og hoppe (og det gør de!), duer kan lige akkurat gå an (hvis de ikke er for nærgående) - men hvem har ikke et blødt punkt for ænder?
Jeg står med min cykel på en sidevej i den indre by og venter på, at der før eller tiden skal opstå et hul, så man selv kan hvirvle ud i trafikken, da to ænder kommer vraltende op på siden af mig.
Den ene lægger sig fladt på fortovet, mens den anden snadrer rundt, måske for at finde noget spiseligt.
De har tilsyneladende ingen hast, og de er først og fremmest ikke forskræmte.
Måske ved de, at jeg kun yderst nødigt spiser and - og så skal det udelukkende være, fordi der ikke er noget som helst andet i spisekammeret.
Måske ved de, at jeg har et blødt punkt for lige nøjagtigt dette stykke fjerkræ (og ikke kun fordi jeg i årtier har læst ganske mange tegneserier om en ganske bestemt and i sømandsuniform).
Jo, koalaer og pandaer nuttede, og hvem overtog ikke gerne vagten som panda i Københavns Zoo? (Man ville virkelig få sovet igennem).
Men ænder, altså!
Ikke for ingenting har det sociale netværk X (tidligere Twitter) en konto med titlen "Why you should have a ducj"-.
Bare synet af to ænder, der løber om kap....
